Forord PDF Udskriv E-mail

Der er mere end 5000 personer, der hvert år dør på de danske hospitaler pga. fejlbehandling.

I sommeren 2002 var jeg nær ved, at blive én i statistikken.
Da der er meget fokus på problemet i øjeblikket, med diskussion om offentlige kontra privathospitaler, er det min overbevisning, at denne bog kan give nyttige råd og god vejledning til alle os, der ”må” klare os med det offentlige system – der ikke er så ringe endda.
Dette er en beretning om et 14 dages ophold på 3 hospitaler.
Om fejlbehandling og overlevelse, trods svære odds og de følgevirkninger, det har bragt min familie og jeg.
Det er også en beretning om en utrolig kapacitet og medmenneskeligt overskud fra personalet på forskellige hospitaler.

Denne bog er tiltænkt både behandlere, patienter indlagt på hospitaler og deres pårørende.
Bogen indeholder væsentlig rådgivning om metoder til at få den bedste behandling og, til at undgå fejlbehandling, samt vejledning i, at komme godt igennem svære sygdomsforløb, både for den syge og dennes pårørende.