Drømmetydning:

Om søvn generelt:

Alle mennesker sover, men ikke lige meget og lige godt.
Søvnen er naturligvis livsvigtig fordi, den oplader kroppen og drømmene forfrisker psyken – uanset om vi husker drømmene eller ej.
Ingen af de personer, der påstår, at de aldrig sover, har i virkeligheden formået, at holde sig vågne flere nætter i træk og har dermed ikke kunnet dokumentere deres påstand.
Det er sikkert mennesker, der sover så let, at de vågner mange gange i løbet af en nat og føler:
At de ikke har lukket et øje.
Det er ingen hemmelighed, at berøvelse af søvn er et torturmiddel.
Man bliver hurtigt fysisk og psykisk syg, hvis man ikke får lov, at sove.

Den meget dybe søvn, der er mest koncentreret i begyndelsen af natten, er vital for kroppen. Drømmesøvnen (REM – rapid aye movement = engelsk for: Hurtige øjenbevægelser) er nødvendig for det psykiske helbred.
Det er en stor proces, der sættes i gang, når vi skal sove: Legemstemperaturen, hjerteslaget, blodtrykket sænkes, blodprocenten, stofskiftet og nyrefunktionen ændrer sig.
Man ved ikke meget om søvnens natur og det virker jo mærkeligt, at man lægger sig, sover og vågner mere forfrisket, end før?
Man har intet gjort?
Derfor er der forsket meget i søvnen.
Der er naturstridigt.
Der er ingen forklaring på det fænomen, men kan se og selv opleve hver dag. I
nderne har opfattelsen af, at der energi i luften (prana) 0g det er det, kroppen oplades af.
Mængden af prana skulle være størst lige efter solnedgang, så du kan selv tjekke om den teori har noget på sig.
Gå i seng ”med hønsene” når du skal præstere noget ekstra og føl om du får mere energi. Pranamængden er mindst mellem kl. 3 og 4 om natten og det er der, hvor jeg selv har vanskeligst ved, at holde mig vågen.
Så jeg tror, at inderne teori holder. 

Om drømme:

Drømme har i mange kulturer haft en speciel overvågenhed:
Assyrerne havde drømmebøger 2000 år før vor tidsregning.
Ægypterne brugte naturligvis papyrus 1300 før vor tidsregning I Biblen (det gamle testamente) drømmer Jacob om en engel og Salomon om en stige
De mente, at drømmene kom fra Gud og fik altså en besked, der kunne tydes.
Profeten Muhhamed opfattede drømme som en samtale mellem mennesket og dets gud.
Han begyndte hver dag med, at fortælle sine egne drømme og udspurgte og tolkede sine disciples drømme.
I det gamle Grækenland havde man flere, end 300 drømmetempler.
Platon siger, at drømmene viser menneskets sande natur (Staten side 357) Efter beskrivelsen han har haft temmelig livlige drømme, som han ikke satte pris på.
Aristoteles mener, at det er ”indlysende, at begyndelsen til sygdom og andre forstyrrelser” vil være tydeligere i sovende end i vågen tilstand.
Hippokrates – lægekunstens fader – var enig.
Hinduerne tror, at drømme indeholder besked fra guderne.
Buddhisterne, at det er tegn, der krydser tankernes veje (Genspejlinger af tanker).
Kineserne, at sjælen kan tale med ånderne og guderne.
Zuluer, får besked fra deres afdøde forfædre. Visse indianere forsøger, at male en fjendes ansigt, mens han sover, så hans sjæl ikke kan genkende ham og må vandre hvileløst rundt i al evighed.
Mange naturfolk mener, at deres sjæl forlader kroppen og tillægger drømmene stor betydning.

Senere fordømte kirken (500 e. vor tidsregning) drømmene fra, at være beskeder fra Gud til, at være Djævlens værk. (De har sikkert haft seksuelle drømme.)
Luther mente da også at drømmene viste vore synder.
Der er altså stor enighed om drømmenes betydning og også om deres tolkning – dog med tids og kulturforskelle.
F. eks. Havde præsterne fra 500 år f. vor tidsregning – i en periode- den opfattelse, at drømme udelukkende var beregnet til mænd. Dvs., at slavens, hustruens og børnenes drømme var besked til manden i huset.