|
 Tænder som årsag til sygdomme. Det såkaldte tandfokus er studeret i mange år, specielt i Tyskland, Schweiz og Østrig og overrasker med meget præcise diagnoser og pludselige, næsten mirakuløse helbredelser. Det er klart værd, at tjekke sine egne symptomer og tand uro, tandbetændelse, ømme tænder og gummer og, naturligvis direkte tandpine. Ofte kan behandling af en tand betyde, at smerter andre steder i kroppen forsvinder ”af sig selv”. F. eks. Ledegigt kan også ”kureres” ved behandlingen af en syg tand. Der er også beretninger om meget syge personer, der har rejst sig fra dødslejet og går raske væk efter fjernelse af en øm og dårlig tand.
Læge Knut T. Flytlie har skrevet en vældig god bog med titlen: Vitamin Revolutionen ISBN 87-604-0397-7 og i bogen er et afsnit, der hedder: Dårlige tænder som årsag til sygdom, der beskriver, hvordan hver enkelt tand har forbindelse til energibanerne – de såkaldte meridianer. Han forklarer, at rodfyldte tænder er dødt væv, der har fået lov til, at blive i kroppen og disse tænder udskiller forskellige stoffer, der påvirker hjernen og kan udløse alt fra træthed til kræft og sklerose. Dødt væv andre steder i kroppen vil udløse koldbrand og det vil jo være tydeligt, at observere. Det er langt vanskeligere med tænderne. Rodfyldte tænder føles ofte for høje, fordi kroppen forsøger, at skubbe tanden ud og dermed helbrede sig selv. Hvis det ikke lykkes, så laver tanden en lille rodbetændelse, der kan være meget svær, at se. Den kan ligne en lille ulden knoglestruktur og dermed overses af tandlægen. Husk derfor din tandlæge på, at få tjekket dit bid, samtidig med det ½ årlige tandlægebesøg. Det er langtfra alle tandlæger, der tjekker biddet, hvis der ikke er lavet en fyldning. Dette er virkeligt vigtigt og det tager ingen tid og koster næsten intet.Rodfyldninger kan ofte give kronisk irritation fordi fyldningsmaterialerne indeholder stoffer, der ligner antibiotika, cellegift eller kortison. Disse sammenhæng bygger på erfaringer, men er ikke videnskabeligt bevist. Tro nu ikke, at det er bedre med en protese. Efterladte rodspidser, ostit, (sløv betændelsestilstand) fortykket knoglestruktur og fremmedlegemer er helt almindelige, at finde hos personer med fuld protese. Og så er man lige vidt. Det er ikke ualmindeligt, at ganske små rodspidser blot efterlades efter udtrækning af tænder. Man regner det ikke for et problem. Det er det dog ifølge vor opfattelse. Vi har i særdeles mange tilfælde fundet sammenhæng med tandproblemer og sygdomme. Kan du genkende problemerne, vil vi meget gerne høre fra dig. Hvilke problemer har du oplevet tilknyttet hvilken tand/tænder? Health News 2006 viste denne artikel: Vi har tilføjet flere diagnoser med kursiv skrift. Diagnoserne er fra Vitamin Revolutionen. Naturtandlæge: Sunde tænder, sund kropVekselvirkning: Man har ondt i maven, og pludselig begynder det at banke i en kindtand. Hvordan kan det nu være? Det er slet ikke så mærkeligt, siger tandlæger med forstand på naturhelbredelse. For alting hænger sammen. Forestil dig, at du er ved tandlægen. Men i stedet for straks at blive bedt om at åbne munden skal du fortælle, hvordan du har det. Så undersøger tandlægen din krop og leder efter spændinger. Først derefter kigger han nærmere på dine tænder. Du ville blive lidt overrasket, ville du ikke? ”Men for en naturlæge er det en ganske almindelig måde at undersøge på”, siger professor Werner Becker, som er formand for den tyske landsforening af naturtandlæger. ”Vi ser på mennesket som et hele, og beskæftiger hos indgående med vekselvirkningen mellem tænder og organer”. Han er overbevist om, at 70% af de problemer, folk henvender sig til deres praktiserende læge om, og 50% af alle ortopædiske problemer har en direkte forbindelse til tænder og mundhule. Spejlbillede af organerne Fra den traditionelle kinesiske medicin ved man, at huden, øjnene, håret og neglene siger meget om vores kropslige tilstand. ”Og disse tegn ses endnu tydeligere i tænderne”, siger eksperten. Forsøg viser, at de enkelte tænder eller grupper af tænder har en direkte forbindelse med bestemte organer (se oversigt). Det vil sige, at sygdomme i tænderne fører sygdomme i andre kropsdele med sig - og omvendt. Fortænderne har f.eks. forbindelse til nyrer og blære, hjørnetænderne til lever, galde og øjne. Mangler man tænder, tapper man energi fra kroppen. ”Når jeg kan se på en patients tænder, at et organ ikke fungerer optimalt, sender jeg hende til lægen”, siger professor Becker. En undersøgelse varer ca. 1 time og koster fra 100 Euro. I år 2006 er udgiften kun dækket af meget få sygekasser. Sådan skal oversigten læses Tegningen viser vores 32 tænder spejlvendt - således som tandlægen ser dem. I hver kæbehalvdel - overkæbe i højre side (1), overkæbe i venstre side (2), underkæbe i højre side (4) og underkæbe i venstre side (3) - er der otte tænder (tallene 1-8). Hvis du f.eks. har smerter i en hjørnetand (3) i højre side af underkæben (4), skal du tjekke, hvad der står under 4.3.
Diagnoseoversigt: Overmund 1.1
1.2 | Fortænder (Incisivus)
| Blære, hjerne, halshvirvler, knæ (h), lændehvirvler, nyre (h), skjoldbruskkirtel, knæ-, kors- haleben- og fodled, blære, sterilitet, humør, impotens, kreativitet. Muskler i ben, blæremeridian
Blodtryk, immunsystem, knæ-, kors- haleben- og fodled muskler i ben, blæremeridian
| | 1.3 | Hjørnetand (Caninus) | Øje (h), brysthvirvler, galdeblære, hofte (h), halshvirvler, lever, mave, hjerte, blodpropper, koncentration, fod- knæ- hofteled , muskler i kroppen, galde-levermeridian
| | 1.4 | Lille kindtand (Præmolar) | Brysthvirvler, tolvfingertarm, fod (h), hånd (h), halshvirvler, lunge (h), psyke, hånd- fod- skulderled, muskler i krop, arme og ben. Tyktarmmeridian
| | 1.5 | Lille kindtand (Præmolar) | Brysthvirvler, tolvfingertarm, hånd (h), halshvirvler, lunge (h), pandehule, blodtryk, migræne, hånd- storetå- skulder- albueled. Muskler i krop. Mavemeridian | | 1.6 | Stor kindtand (Molar) | Bryst (h), brysthvirvler, tyktarm, kæbehule, knæ (h), mave, biskjoldbruskkirtel, gigt, stendannelser, strube, kæbe og knæled, muskler i krop. Mavemeridian
| | 1.7 | Stor kindtand (Molar) | Bryst (h), brysthvirvler, tyktarm, immunsystem, kæbehule, knæ (h), mave, skuldergigt, blære, knæ- kæbe- skulderled. Muskler i kroppen. Mavemeridian
| | 1.8 | Visdomstand (Molar) | Brysthvirvler, tyndtarm, hånd (h), hjerte (h), lændehvirvler, skulder, øre (h), nervesystem, hjerne psyke, tinnitus, migræne, gigt, eksem. Alle led undtagen knæ og hofte. Alle muskler.Tyndtarmmeridian. | 2.1
2.2 | Fortænder (Incisivus) | Blære, hjerne, halshvirvler, knæ (v), lændehvirvler, nyre (v), skjoldbruskkirtel, knæ-, kors- haleben- og fodled, blære, sterilitet, humør, impotens, kreativitet. Muskler i ben, blæremeridian
Blodtryk, immunsystem, knæ-, kors- haleben- og fodled muskler i ben, blæremeridian
| | 2.3 | Hjørnetand (Caninus) | Øje (v), brysthvirvler, galdeblære, hjerne, hofte (v), halshvirvler, lever, mave, hjerte, blodpropper, koncentration, fod- knæ- hofteled , muskler i kroppen, galde-levermeridian
| | 2.4 | Lille kindtand (Præmolar) | Brysthvirvler, tolvfingertarm, fod (v), hånd (v), halshvirvler, lunge (v), psyke, hånd- fod- skulderled, muskler i krop, arme og ben. Tyktarmmeridian | | 2.5 | Lille kindtand (Præmolar) | Brysthvirvler, tolvfingertarm, hånd (v), halshvirvler, lunge (v), pandehule, blodtryk, migræne, hånd- storetå- skulder- albueled. Muskler i krop. Mavemeridian
| | 2.6 | Stor kindtand (Molar) | Bryst (v), brysthvirvler, tyktarm, kæbehule, knæ (v), mave, bugspytkirtel, gigt, stendannelser, strube, kæbe og knæled, muskler i krop. Mavemeridian
| | 2.7 | Stor kindtand (Molar) | Bryst (v), brysthvirvler, tyktarm, immunsystem, kæbehule, knæ (v), mave, bugspytkirtel, skuldergigt, blære, knæ- kæbe- skulderled. Muskler i kroppen. Mavemeridian
| | 2.8 | Visdomstand (Molar) | Brysthvirvler, tyndtarm, hånd (v), hjerte (v), psyke, skulder, øre (v), centralnervesystem, hjerne psyke, tinnitus, migræne, gigt, eksem. Alle led undtagen knæ og hofte. Alle muskler. Tyndtarmmeridian
| Undermund:
| 4.8 | Visdomstand (Molar) | Hjerte (h), halshvirvler, lændehvirvler, endetarm, øre (h), perifere nervesystem, skulder, hjerne, psyke, epilepsi, tinnitus, migræne, iskias, gigt, eksem. Alle led undtagen knæ og hofte. Alle muskler. Tyndtarmmeridian
| | 4.7 | Stor kindtand (Molar) | Arterier, brysthvirvler, tyktarm, fod (h), hånd (h), kæbehule, lunge (h), skulder, vener, lumbago, søvnrytme, blodtryk. Fod- knæ- arm- og skulderled. Alle muskler. Tyktarmmeridian.
| | 4.6 | Stor kindtand (Molar) | Arterier, bryst (h), brysthvirvler, tyktarm, fod (h), hånd (h), immunsystem, kæbehule, lunge (h), skulder, gigt, stendannelser, lumbago, ben. Kors- hale- og storetås led. Muskler i krop, arme og ben. Tyktarmmeridian.
| | 4.5 | Lille kindtand (Præmolar) | Bryst (h), brysthvirvler, tarm, kæbehule, knæ (h), lændehvirvler, lymfe, mave, fordøjelse, gigt. Hofte- kæbe- knæ- og fodled. Muskler i kroppen. Mavemeridian.
| | 4.4 | Lille kindtand (Præmolar) | Bryst, brysthvirvler, tolvfingertarm, knæ (h), lændehvirvler, lymfe, mave, milt, fordøjelse, bindevæv. Kæbe og knæled. Muskler i kroppen. Mavemeridian.
| | 4.3 | Hjørnetand (Caninus) | Øje (h), brysthvirvler, galdeblære, hofte (h), halshvirvler, knæ (h), lever, mave, åreknuder, blodpropper, infarkt. Fod- hofte og knæled. Galde, lever meridian.
| | 4.2 | Fortand (Incisivus) | Blære, hjerne, brysthvirvler, fod (h), lændehvirvler, binyre (h), pandehule, bindevæv, benimmunsystem, genital. Fod- hofte- korsben og knæled. Muskler i ben. Blæremeridian.
| | 4.1 | Fortand (Incisivus) | Blære, brysthvirvler, fod (h), lændehvirvler, binyre (h), pandehule, urogenitalområdet, hormoner. Fod- hofte- korsben og knæled. Muskler i ben. Blæremeridian | | 3.8 | Visdomstand (Molar) | Hjerte (v), halshvirvler, lændehvirvler, endetarm, øre (v), perifere nervesystem, skulder, hjerne, psyke, epilepsi, tinnitus, migræne, iskias, gigt, eksem. Alle led undtagen knæ og hofte. Alle muskler. Tyndtarmmeridian
| | 3.7 | Stor kindtand (Molar) | Arterier, brysthvirvler, tyktarm, fod (v), hånd (v), kæbehule, lunge (v), skulder, vene, lumbago, søvnrytme, blodtryk. Fod- knæ- arm- og skulderled. Ale muskler. Tyktarmmeridian | | 3.6 | Stor kindtand (Molar) | Arterier, tyktarm, brysthvirvler, fod (v), hånd (v), immunsystem, kæbehule, lunge (v), gigt, stendannelser. lumbago, ben. Kors- hale- og storetås led. Muskler i krop, arme og ben. Tyktarmmeridian.
| | 3.5 | Lille kindtand (Præmolar) | Bryst (v), brysthvirvler, tyndtarm, kæbehule, lændehvirvler, lymfe, mave, fordøjelse, gigt. Hofte- kæbe- knæ- og fodled. Muskler i kroppen. Mavemeridian.
| | 3.4 | Lille kindtand (Præmolar) | Bryst (v), brysthvirvler, kæbehule, knæ (v), lymfe, mave, milt, svælg, fordøjelse, bindevæv. Kæbe og knæled. Muskler i kroppen. Mavemeridian.
| | 3.3 | Hjørnetand (Caninus) | Øje (v), brysthvirvler, galdeblære, hofte (v), halshvirvler, lever, mave, åreknuder, blodpropper, infarkt. Fod- hofte og knæled. Galde, lever meridian.
| | 3.2 | Fortand (Incisivus) | Blære, brysthvirvler, fod (v), lændehvirvler, binyre (v), pandehule, bindevæv, benimmunsystem, genital. Fod- hofte- korsben og knæled. Muskler i ben. Blæremeridian
| | 3.1 | Fortand (Incisivus) | Blære, brysthvirvler, fod (v), lændehvirvler, binyre (v), pandehule, urogenitalområdet, hormoner. Fod- hofte- korsben og knæled. Muskler i ben. Blæremeridian
|
Kilde: Oversigt baseret på forskning foretaget af dr. R. Voll og dr. F. Kramer samt: Sollmann, Adler, Angerer, Holmann og Vilkmer
Diagnose: Et kig ind i munden afslører over for tandlægen, om alle organer er sunde. De hyppigste sygdomme Av! Tandsmerter kan have mange årsager. Og dine tænder kan give dig mange problemer: Tænderskæren, tandsten osv. - her får du en oversigt over de almindeligste. Bruxismus Eller på godt dansk: At skære tænder om natten. Det er kræfter på helt op til 80 kg, som gnider tyggefladerne mod hinanden! Årsagen er ofte stress…
Erosion Hvis tænderne for ofte er i kontakt med syre, angribes emaljen, og kalken forsvinder. Tandlægen gennemfører en såkaldt remineralisering. Det kan også være en god idé med kalk fra mælkeprodukter (må ikke indeholde frugtstykker eller -saft). Fissurer Små riller i tyggefladerne i ”side”-tænderne. Disse riller er svære at holde rene, og der er stor risiko for caries-dannelse. Gingivitis Let betændelse i tandkødet, som bløder ved berøring. Betændelsen opstår ved belægninger på tænderne, og fjernes disse, kan betændelsen helt forsvinde.
Caries Bakterier trænger ind i tandemaljen og ødelægger den. Det beskadigede tandmateriale skal fjernes - og af og til er man nødt til at fjerne hele tanden.
Parodontose Svær tandkødsbetændelse. Tandkødet løsner sig fra tanden, der opstår ”lommer”, som fyldes med bakterier. Disse bakterier kan sprede sig til hele kroppen og udløse alvorlig sygdom.
Tandsten Når tandbelægninger ikke bliver fjernet, optager de mineraler fra spyttet, og der opstår tandsten. Tandbelægninger skal regelmæssigt fjernes af tandlæger, fordi de ellers kan øge risikoen for caries.
Kilde: Naturheilkunde nr. 1, 2006. Health News 2006
|