|
HUSRENSNING SOM I ÅNDERNES MAGT:
Bliv uønskede eksistenser kvit i dit hjem. Indikationer på, at du har uønskede eksistenser i din bolig:
En fornemmelse af, at blive overvåget, generelt ubehag, dårlig stemning, børn kan blive utrygge, vil ikke sove alene og taler om mærkelige personer i hjemmet, ting flytter sig, elektriske installationer lever tilsyneladende deres eget liv, udpræget træthed, afbrudt søvn, nedsat immunforsvar, sygdom og forfulgt af uheld.
Efter indflytning til ny bolig accelererer problemerne, men de kan dog også opstå så sent som 2-5 år efter indflytning.
Catharina Lysborg & Svend Andersen ønsker ingen viden om de fænomener, du oplever, men foretrækker, at gå en rundtur i dit hjem og herefter fortælle, hvad de oplever af forskellig art.Ofte er det såkaldte jordbundne ånder med tilknytning til stedet, der huserer og skaber ufred. Jordbundne ånder kan i 98% tilfælde fjernes uden videre.
Der kan også være familiemedlemmer tilstede for, at give en hilsen eller et godt råd. De forsvinder af sig selv når beskeden er afgivet.
Svend Andersen og Catharina Lysborg bruger et lys, en rosenkrans og en klokke som hjælpemidler. Det er vigtigt, at der er ro i huset, når husrensningen udføres.
Relevant personlig vejledning medfølger ofte i et vist omfang, idet medierne som regel modtager gode råd til beboerne.
Herefter vil der være en helt anden stemning i boligen. Fred og ro afløser uro og besværligheder. Børnene sover trygt i deres egne senge og er ikke længere angste for, at blive ladt alene. Boligen vil herefter være familiens trygge base.
|